JUBILÆUMSBOG

GODE RÅD OG LØFTEDE PEGEFINGRE TIL JURASTUDERENDE

20 års jubilæumsbog, af Jeff Jørgensen2008Bog

Retskritisk Forum har udgivet en 20 års jubilæumsbog med gode råd og løftede pegefingre til jurastuderende. Normalt er gode råd dyre, men bogen er ganske gratis.

En af dem, der leverer et godt råd og en løftet pegefinger i Retskritisk Forums 20 års jubilæumsbog er lektor Sten Schaumburg-Müller. Han skriver blandt andet:

“For et års tid siden læste jeg på www.studjur.dk en anmeldelse af mit kursusfag for studerende på både Statskundskab og Jura, hvor kommentaren lød, at det var ok, hvis man ellers kunne holde ud at høre alt det ævl, de statskundskabsstuderende lukkede ud. Allerede i løbet af jurastudiet kan det lykkes i hvert fald nogle jurastuderende at manifestere en totalt ukritisk holdning til både sig selv og sit fag. Og det er ikke godt. Kritik, derimod, er godt og nødvendigt.”

Debat om juristens og retssystemets rolle
Det råd, som Sten Schaumburg-Müller har skrevet til jubilæumsbogen, har Retskritisk Forum for længst taget til sig. Gennem årene har studenterforeningen inviteret til debat om juristens rolle, retssystemet og retspolitiske udfordringer, som er oplagte og nødvendige at folk med forstand på lov og ret forholder sig til.

De løftede pegefingre hentyder til retspolitiske forhold i samfundet, der fortjener en retskritisk diskussion, og de gode råd er direkte henvendt til jurastuderende og peger i mange retninger.

Fremtidens nye krav til jurastuderende
En del af de gode råd handler om, hvad det vil sige at være studerende, om hvad jura handler om, og hvad faget og uddannelsen stiller af etiske og faglige krav – og hvad fremtiden stiller af krav til jurastuderende og uddannelsen.

Bidragene til jubilæumsbogen er skrevet af følgende tidligere oplægsholdere i foreningen:

  • Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen
  • Professor Eva Smith
  • Højesteretsdommer Jens Peter Christensen
  • Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen
  • Førhenværende justitsminister Lene Espersen
  • Partner og advokat Lars Svenning Andersen
  • Advokat Helle Lokdam
  • Forhenværende justitsminister Frank Jensen
  • Fængselsinspektør Bodil Philip
  • Forfatter og kunster Mikael Witte
  • Professor Helle Porsdam
  • Departementchef Claes Nilas
  • Partner og advokat Jørgen Lillelund Olsen
  • Advokat Hanne Gullitz
  • Professor Gorm Toftegaard Nielsen
  • Forsvarsadvokat Merethe Stagetorn
  • Pensioneret landsdommer Holger Kallehauge
  • Professor Jens Hartig Danielsen
  • Tidligere lektor Jørgen Jepsen
  • Partner og forsvarsadvokat Thorkild Høyer
  • Politiker for Venstre i Århus Byråd Laura Hay
  • Politiker for Radikale i Århus Byråd Rabih Azad-Ahmad
  • Ph.d.-studerende Martin Mose Bentzen
  • Professor Palle Svensson
  • Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt
  • Partner og advokat Niels Bo Jørgensen
  • Professor Jens Vedsted-Hansen
  • Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen
  • Lektor Noe Munck
  • Afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen
  • Folketingsmedlem for Venstre Eyvind Vesselbo
  • Professor Peter Høilund
  • Lektor Sten Schaumburg-Müller
  • Professor Jan Pedersen
  • Ambassadør Tyge Lehmann
  • Tidligere Folketingsmedlem for Radikale Elisabeth Arnold

Få bogen til kommende arrangementer
Titlen på Retskritisk Forums jubilæumsbog er: Gode råd og løftede pegefingre til jurastuderende. Bogen er udgivet 2008 på Aarhus Universitetsforlag og kan købes hos forlaget. Du kan også få den ganske gratis ved kommende arrangementer eller smutte en tur forbi Retskritisk Forums kontor på Aarhus Universitet.

 

Citater fra: Gode råd og løftede pegefingre til jurastuderende:

Hold ud og vid, at juraen bliver vedkommende og morsom efter studiet.

– Hans Gammeltoft-Hansen, ombudsmand.


Som dommer i Højesteret bliver man i høj grad jurastuderende igen. For som dommer skal man hele tiden tage stilling til sager inden for retsområder, som man ikke på forhånd er specialist i. Dommere er generalister og sagerne falder inden for alle mulige og umulige områder af juraen. Inden for ganske få dage er man nødt til at sætte sig ind i nye retsområder, paragraffer, praksis og fakta. Og man er nødt til under betydeligt tidspres at danne sig en forhåbentlig fornuftig mening om, hvad der er vrang og ret.

– Jens Peter Christensen, højesteretsdommer


Juraen er i høj grad en proces, der går ud på at se en sag fra begge sider. At forstå modparten. Det læres efter min opfattelse med en vis diskussionslyst over en god kop kaffe i hyggelige omgivelser.

– Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet, Aarhus Universitet.


Er man ikke motiveret, så nytter selv den bedste undervisning ikke det mindste. Man sidder der bare, og er fysisk, men ikke åndeligt til stede, og hører ikke efter. Det har vi alle ofte gjort, og derfor har vi også været længe om at lære lidt. Først når man er interesseret og engageret, sker der en indlæring. Man vil pludselig lære noget og gøre en indsats for at få det til at ske, og det er det eneste, der virker.

– Holger Kallehauge, pensioneret landsdommer


Vigtigst, mener jeg, er at vælge det, som du interesserer dig mest for. Det bliver du simpelthen dygtigst til. Vælg noget du synes er spændende i bogstaveligste forstand, noget du finder så interessant, at du har lyst til at læse om det i avisen på ferien. Så er du godt på vej til at få et arbejdsliv, hvor du ikke bare vil glæde dig til at gå på arbejde om morgenen, men også blive fremragende til dit job.

– Laura Hay, Medlem af Århus Byråd for Venstre.


Samfundet undergives i disse år en eventyrlig retsliggørelse. Mange politiske problemer kræves løst ud fra internationale menneskerettigheder. Disse fortolkes særdeles frit, så der er mere tale om juristers holdninger end om fortolkninger. Det er uhyggeligt, at befolkningen ikke ser, at hele retsliggørelsen er udtryk for, at den politiske magt i stadig højere grad flyttes fra parlamentet til ikke-demokratisk legitimerede (eller sindede) jurister.

– Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet, Aarhus Universitet


Aldrig før har sags- eller lovmængden været så stor som i dag, og aldrig før har juristernes ansvar for, hvad der måtte betragtes som politiske beslutninger, derfor været så stor. Kommende jurister må derfor ruste sig til at håndtere den opgave. For som en naturlig konsekvens af politisk ansvar følger også politisk kritik. I disse år ser vi en stigende kritisk tilgang til domstolenes afgørelser. En sådan kritik kan ved første øjekast synes urimelig, men er i virkeligheden blot den naturlige følge af, at juraens dominanssfære fortsat udvides på bekostning af politikkens.

– Morten Messerschmidt, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti


“Jurister vil skulle forholde sig til en ny type sager. Sager som typisk tidligere ville blive diskuteret og også afgjort i politiske fora. Det vil være sager som Tørklædesagen, altså sager der har et identitetspolitisk indhold, eller sager der har med den enkeltes velfærd at gøre. Sådanne sager vil kræve andet og mere end streng juridisk viden af den involverede jurist; de vil kræve en evne til at sætte sig i andres sted.”

– Helle Porsdam, professor i amerikanske studier, Syddansk Universitet.


“They that would give up a little essential liberty for a little temporary safety deserve neither liberty nor safety.” Citatet er af Benjamin Franklin, der var en af fædrene til den amerikanske uafhængighedserklæring. Det minder mig om det væsentlige spørgsmål: I hvor høj grad skal vi lade frygten for terror bestemme vores love?

– Eva Smith, professor i straffeproces, Københavns Universitet


Lige nu, i disse år, hvor frygten for terror og heraf følgende terrorbekæmpelse vejer tungere hos de fleste politikere end hensynet til retssikkerhed i vid forstand, er det af den allerstørste betydning for den demokratiske retsstat at finde en balance, hvor målet om at forebygge terrorangreb ikke legitimerer midler, som ellers ikke ville blive godtaget. Retsgarantier skal stå deres prøve, når det blæser og ikke blot være grundlovsguirlander og politisk lyrik. Hensigten bør aldrig hellige midlet.

– Holger Kallehauge, pensioneret landsdommer


Hvis ikke der er ytringsfrihed og dermed kritik, er det svært at forestille sig, at samfundet udvikler sig. Men selvom ytringsfrihed er en meget vigtig menneskeret og grundpille i et velfungerende demokrati, så er det nødvendigt også at værne om grundlæggende danske værdier såsom anstændighed, moral, tolerance og respekt for andre. De værdier skal gå hånd i hånd med ytringsfriheden. Udfordringen ligger i at kritisere sagligt og konstruktivt. Ytringsfriheden er meget gavnlig, når den bliver brugt, men skadelig når den bliver misbrugt.

– Rabih Azad-Ahmad, medlem af Århus Byråd for Radikale Venstre


Fra andre lande ved vi, at der blandt de indsatte i fængslerne formentlig er en ganske stor gruppe, der lider af adfærdsforstyrrelsen ADHD (damp). Det er en gruppe med helt særlige behov, som i dag fremstår som meget besværlige, og som ikke gives særlige tilbud. Vi ved, at de kan have gavn af medicin, men de får den ikke, da vi ikke ved, hvem de er, fordi vi ikke undersøger dem.

– Bodil Philip, fængselsinspektør, Statsfængslet i Ringe.


Der handles og investeres, indgås kontrakter og stiftes gæld, der indgås og opløses ægteskaber, der overtrædes miljøregler og køre-hviletidsbestemmelser, der begås røverier, der kidnappes børn og der flygtes. Alt sammen over grænser. Alligevel lader hvert land tilsyneladende som om, verden udenom ikke eksisterer. Der gøres noget for at harmonisere de mest oplagte regelsæt, enten gennem internationale konventioner eller gennem fælles EU-regler. Men det går langsomt. I virkeligheden handler det om at udbrede den stolte indledning fra Jyske Lov til hele verden: “Med lov skal verden bygges”.

– Elisabeth Arnold, tidligere medlem af Folketinget for Radikale Venstre.


Det er et problem, at borgere i familieretlige sager er afskåret fra at gå direkte til domstolene for at få afgjort en tvist. Borgeren skal igennem et tvunget forløb ved Statsforvaltningen, og kun forvaltningen kan indbringe sagen for retten.

– Hanne Gullitz, advokat


På internationalt plan kniber det med at implementere Verdenserklæringens bestemmelser i praksis for mange af de 192 lande, der har underskrevet den. De gode ord følges ikke op af handling. Men hvordan får man implementeret erklæringens bestemmelser i de stater, der undertrykker deres borgeres mulighed for at komme til orde i den politiske samfundsdebat, forfølger, fængsler og torturerer personer, der ikke desto mindre søger at give deres mening til kende på fredelig vis. Skal det internationale samfund i sådanne situationer begrænse sig til at føre en kritisk dialog med det autoritære regime, eller skal man gå videre og indføre økonomiske og andre sanktioner, og måske i sidste instans gribe til militær intervention for at fjerne et sådant regime?

– Tyge Lehmann, ambassadør


Hverken politikere, jurister eller andre, der føler sig forpligtet på lovgivningens effektivitet og demokratisk legitimitet, bør henfalde til den fristende opfattelse, at demokratiet i Danmark er fuldendt og ikke behøver at udvikles. Hver ny generation bør vurdere den styreform, som den lever under, og overveje muligheder for forbedringer. I andre lande synes der at være større opmærksomhed om at holde demokratiet levende, og Danmark kan hurtigt sakke agterud, hvis vi ikke udvikler vores demokrati ved at give borgerne større indflydelse og ansvar for deres kollektive selvbestemmelse.

– Palle Svensson, professor i demokratisering, Aarhus Universitet