Om Retskritisk Forum

Retskritisk Forum

Fordi der er en verden uden for pensum

På jura lærer du, hvordan reglerne er, du hører om retssystemet, og om hvad jurister går rundt og laver. I Retskritisk Forum får du mulighed for at relatere den megen teori til verden udenfor pensum. Vi diskuterer retlige problemstillinger, hvordan retssystemet kan blive bedre og juristens rolle i det hele taget. Vi laver typisk tre arrangementer på et semester og de foregår i Juridisk Auditorium. Alt sammen for din skyld og ganske gratis. Vi veksler især mellem to typer arrangementer:

1) Paneldebatter. Blandt andet har vi debatteret regeringens antiterror lovgivning, ytringsfrihedens grænser og hvor den der ligestilling egentlig bliver af i advokatbranchen.

2) Solo-oplæg. Vi inviterer ofte prominente personer til oplæg og debat. For eksempel har tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, justitsministeren og ombudsmanden ofte lagt vejen forbi og stillet sig til rådighed for spørgsmål.

Du kan få besked om alle vores arrangementer ved at tilmelde dig vore nyhedsbrev Du kan også banke på vores kontor på foreningsgangen i byg. 1343.

Hvem er vi?

Vi er cirka 10-15 jurastuderende i bestyrelsen, som kommer fra alle årgange. Vi har det til fælles, at vi synes, livet på jura er mere end pensum og undervisning. Der skal også være tid til at forholde sig til verden udenfor læsesalen og debattere dét, vi beskæftiger os med, og aktuelle juridiske problemer i medierne, som ikke altid tages op i undervisningen. Derfor laver vi arrangementer. Men der er også tid til fest, hygge og socialt samvær i Studenterbaren, når vi grill-hygger, deltager i den årlige fastelavn på jura: 'tour de foreninger', og holder julefrokost og mere til. Vi spiser som regel sammen efter hvert arrangement, i øvrigt sammen med de inviterede oplægsholdere. Modsat mange andre foreninger forpligter du dig ikke til at deltage til møder en fast ugedag, men har du brug for en kop kaffe og en snak med en ældre studerende, er kontoret en oplagt mulighed.

Bliv medlem af bestyrelsen, jo før desto bedre.

Du er velkommen til at være med i bestyrelsen i det omfang, du selv synes. Faktisk mangler vi meget nye kræfter, både med en praktisk hånd, og nogen, som følger med i de politiske diskussioner og… ja, rare mennesker til at sprede god stemning. Skriv til os.