STRAFFERETTEN SET INDEFRA

Spændende oplæg om strafferetten

Tid og sted: Mandag den 11. april, kl. 16.15-18.00, Tvillingeauditoriet, Bygning 1324, lokale 011


UntitledRetskritisk Forum inviterer alle til et spændende og anderledes arrangement, hvor forsvarsadvokat Gert Dyrn samt tidligere dømte vil fortælle om deres oplevelser med retssystemet, straffeprocessen, anklagere, fængsler mv.

De vil særligt sætte fokus på de gængse principper i retssystemets så som sandhedsprincippet, uskyldighedsformodningen, objektivitetsprincippet, den frie bevisbedømmelse mv. – for hvordan opleves principperne egentligt i praksis, når man står på den anden side? Gælder uskyldsformodningen i det hele taget? Går efterforskningen ud på at finde sandheden eller nærmere få sagen afsluttet, og hvordan opleves det at være varetægtsfængslet?

Dette er blot et udsnit af, hvad der er på programmet, når vi mandag den 11. April sætter fokus på strafferetten. Så hvis du har lyst til at få mere kød på strafferetten, samt få et sjældent indblik i vores retssystem, så er det nu, du skal gribe chancen!

Arrangementet er åbent for alle og gratis ligesom kagen og kaffen der serveres i pausen.